...

Djurs Sommerland: Velkommen i Nordens største sommerland

Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til Danmarks bedste rutsjebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland flere år i træk!

 

Drage Kongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster

Drage Kongen holder jer i et jerngreb. Med et ryk suser kæmpen gennem templet og stiger 30 meter til vejrs, mens jeres ben svæver frit i luften. I mærker et sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t gennem den underjordiske hule. Glæd jer til 825 meters fart, mystik og mavekildrende vægtløshed.

 

Suset fortsætter i Piraten, Juvelen og Skatteøen

Er I til flere fantastiske rutsjebane-oplevelser, så drøn nedad fra 32 meters højde med 90 km/t i Piraten og lad Nordeuropas største Water coaster, Skatteøen, sende jer ud i det vildeste vandplask. Eller bliv skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutsjebane, Juvelen.

 

Bondegårdsland – for børn og legesyge forældre

Bondegårdsland med hele 11 forlystelser er fyldt med sjove oplevelser, hvor alle kan være med. Oplev f.eks. det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutsjebanen i en sky af hønsefjer.

 

Kæmpe Vandland og over 60 forlystelser

Med over 60 forlystelser flyver timerne af sted. Og glem endelig ikke det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solskinnet ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutsjebaner.

Dinosaurland – et kæmpe temaland med 25 vilde dinosaurer

Glæd jer til Dinosaurland – et kæmpe temaland med 25 vilde dinosaurer og 6 supersjove forlystelser

 

Nye, vildt sjove eventyr venter i Dinosaurland. Sus frem og tilbage på ryggen af et gigantisk dinosaurskelet med 70 km/t i SpinOsaurus – Danmark eneste Disko Coaster – og giv den fuld gas i Motorbike Derby på de sejeste motorcykler, før Fossilvaskeren snurrer jer rundtosset.

 

Vil I helt tæt på de 25 vilde dinosaurer, så tag en tur i familierutsjebanen, T-Rex Family Coaster, eller på jeep safari i Dino Xpedition, før I udforsker Dinosaurlegepladsen.

 

El Grito – Djurs Sommerlands højeste forlystelse

Oplev den vildeste udsigt, når I stiger 60 meter til vejrs, og nyd et øjebliks nervepirrende stilhed, før I suser mod jorden med 100 km/t. 

Denne kæmpe forlystelse i Mexicoland er Djurs Sommerlands højeste og bestemt ikke for sarte sjæle. 

 

Det er trods alt ikke tilfældigt, at droptårnet hedder El Grito – eller på godt dansk, Skriget. Prøv det – hvis I tør!

Har du spørgsmål?

Vil du vide mere, eller har du spørgsmål til Grenaa Strand Camping,  og de omkringliggende områders mange faciliteter, aktiviteter og muligheder, så tøv ikke med at tage kontakt til os allerede i dag – vi står altid klar til at hjælpe, og forsøge at besvare små som store spørgsmål, om alt fra det praktiske ved camping, til alt det sjove og vigtige . Ring til os på tlf. nr. +45 86321718  eller send en mail til info@grenaastrandcamping.dk, så vil vi besvare din henvendelse hurtigst muligt.

Vi glæder os til at byde jer velkommen og give jer en fantastisk ferie

Hilsen Pernille og Michael

Certificeringer og gæsteanmeldelser

Grenaa Strand Camping blev i år 2023 & 2024, kåret til Midtjyllands bedste campingplads, og er blevet klassificeret til 5 stjernet campingplads.

Grenaa Strand Camping – oplev en eventyrligt anderledes familieferie ved en af Jyllands bedste strande! Pladsen har stjernediplom og byder på topfaciliteter, naturskønne omgivelser og masser af sjov, for både store og små.