Djurs Sommerland
Velkommen i Nordens største sommerland
Er I til fart, leg og sjov for hele familien? Så glæd jer til Danmarks største rutschebaner, det kæmpestore Vandland og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor Djurs Sommerland er kåret til Nordens bedste sommerland tre år i træk – og prøv årets største rutschebane-nyhed.
DrageKongen – Europas hurtigste og længste Family Suspended Coaster
DrageKongen holder jer i et jerngreb. Med et ryk suser kæmpen gennem templet og stiger 30 meter til vejrs, mens jeres ben svæver frit i luften. I mærker et sug i maven, når I pludselig dykker med 85 km/t gennem den underjordiske hule. Glæd jer til 825 meters fart, mystik og mavekildrende vægtløshed.
Suset fortsætter i Piraten, Juvelen og Skatteøen
Er I til flere fantastiske rutschebane-oplevelser, så drøn nedad fra 32 meters højde med 90 km/t i Piraten og lad Nordeuropas største water coaster, Skatteøen, sende jer ud i det vildeste vandplask. Eller bliv skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane, Juvelen.
Bondegårdsland – for børn og legesyge forældre
Bondegårdsland med hele 10 forlystelser er fyldt med sjove oplevelser, hvor alle kan være med. Oplev f.eks. det frie fald fra vandtårnene eller flyv af sted i rutschebanen i en sky af hønsefjer.
Kæmpe Vandland og over 60 forlystelser
Med over 60 forlystelser flyver timerne af sted. Og glem endelig ikke det kæmpestore Vandland, hvor I kan nyde solskinnet ved vandkanten eller få fuld fart på i de mange vandrutschebaner.