Ferie med børn
Tag børnene med på en af Danmarks mest børnevenlige campingpladser
På Grenaa Strand Camping er der fokus på den børnevenlige og eventyrlige sommerferie, hvilket man mærker allerede når man træder ind i receptionen.
Her bliver du mødt, af et super flot syn, når du står foran et forlist piratskib, med kanoner og en knækket mast, der fungerer som receptionsdisk. Har du mod på det, kan du gå en tur igennem det kæmpe store haj gab med store spidse tænder, som fører dig ind i grotten, hvor du kan spille indendørs pirat minigolf.
Det er oplagt at holde ferie med børn på Grenaa Strand Camping.
Sommerferien igennem har vi bemandede aktiviteter for børn, med udgangspunkt i Børnehjørnet. Vi har vandkamp og udrykning med Brandvæsnet, Pool party og meget mere (se aktivitetskalender for flere oplysninger). Tag et smut forbi vores kæmpe store 24 meter lange træ piratskib, hvor eventyret begynder, så snart du går ombord. Her er der plads til mange timers fantasifuld leg og fysisk udfoldelse. Vi har også boldbaner, overdækket trampoliner, hoppepuder og mange andre udfoldelsesmuligheder på pladsen.
Der er også aktiviteter for voksne
Der skal selvfølgelig også være lidt for de voksne, som uden tvivl også trænger til noget forkælelse og afslapning. Derfor får vi bland andet også ind imellem besøg af vinvognen, hvor du kan få en masse lækre smagsprøver. Imens børnene hygger til pool party, kan de voksne slå sig ned på plænen og nyde en drink i cocktailbaren. I løbet af ugedagene kommer der også markedsdage med små boder, hvor du har mulighed for, at gøre en god handel.
Indenfor 30 minutters kørsel fra Grenaa Strand Camping finder du store attraktioner som Ree Park, Skandinavisk Dyrepark og Djurs Sommerland. Har i badetøjet med, så ligger Djurslands mest fantastiske badestrand, lige i "baghaven".
Uanset om du er på campingferie, teltferie eller hytteferie hos os, er det gratis at blive kølet af i vores store udendørs swimmingpool, og så skal du endelig ikke gå glip af en dag på stranden, lige udenfor campingpladsens låger. Stranden er børnevenlig og har bemandet livreddertårn, og strækker sig over 7 km med smukt hvidt sand, der indbyder til at bygge mange flotte sandslotte.
Hold den perfekte ferie med jeres børn hos Grenaa Strand Camping. Book jeres ferie her!